In Foreningen/ Generalforsamling

Referat Generalforsamling RG 26.04.2022

  1. Valg af dirigent. Jan Holmann blev valgt. Mødet rettidigt indkaldt.

 

  1. Årsberetning. Præsentation af bestyrelsen. Bestyrelsen består af Pia Reindel, Georg Christensen, Lars Haukohl og mig selv. Jeg hedder Marianne Gudmundsson.

 

a. Den 30 meter høje flagstang på Rudegaard Stadion er nu rejst. Foreningen har bidraget økonomisk.

 

b. Vi har deltaget i møder i Fællesudvalget (FU) og møder med vejlaug i forbindelse med serviceordningerne. FU nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle se på fremtiden for FU i Rudersdal Kommune. Gruppens indstilling var, at FU som registreret forening skulle nedlægges, og at foreningens CVR nr. i stedet skulle videreføres som en forening for de vejlaug, som er tilmeldt serviceordningerne.

På sidste møde i FU blev dette forslag vedtaget med den primære begrundelse, at FU skal være et udvalg for alle grundejerforeninger og vejlaug i hele kommunen. Det har vist sig vanskeligt at dække hele områder for det tidligere Birkerød Kommune, idet der her ikke har været tradition for større områder med GF, som kendt fra det tidligere Søllerød Kommune.

Der vil blive afholdt stiftende generalforsamling i den nye forening for vejlaugene.

BS Landskabspleje er det firma, som står for vedligehold og især snerydning på de private fællesveje. Kvaliteten af det arbejde er blevet evalueret bl.a. med et spørgeskema. Svarene har været meget forskellige, alt fra stor tilfredshed til ikke tilfredshed, dog var der en generel overvægt til den positive side. Vores område har mange private fællesveje, men faktisk er ikke mange tilmeldt serviceordningerne.

 

c. Separatkloakering – Vi har været til møde med Novafos og der er blevet afholdt et borgermøde i marts måned for området nordvest for Kongevejen. Mødet, som var udendørs, var dog primært for at Novafos kunne indhente lokalkendskab fra beboerne. Der ligger endnu ikke nogen fast tidsplan, men det er afgjort, at dette område står først for. Novafos har indikeret, at de forventer at begynde at grave i vejene om ca. 2 år.

 

d. Fjernvarme – er jo lige pludselig blevet et brandvarmt emne. Så vidt vi kan se fra det materiale der foreligger, er en stor del vores område udlagt til fjernvarme – men det store spørgsmål er hvornår – og hvad en tilslutning koster, hvis der hos den enkelte grundejer skal skiftes fra f.eks. gas til fjernvarme. Af samme grund har vi indbudt Court Møller til at komme her i aften, og vi har forberedt ham på spørgsmål, som vi gerne vil have svar på.

 

e. Vi har også arbejdet med planer for at etablere en skovlegeplads i området. Bag Holte Hal 2 ligger et lille område, som er tildelt Holte Ski til træningsfaciliteter. Vi har været i dialog med Holte Ski og Naturstyrelsen for at se på mulighederne for at kombinere området med en naturlegeplads. Det går langsomt fremad og kommer der realiteter bag planerne, er næste step at finde finansiering til projektet.

 

f. Til slut lidt reklame for kommunens indsats for indbrudssikring. Projektet ”5 råd der forebygger indbrud” et sat i søen i samarbejde med bl.a. Trygfonden og Realdania. Går omkring 10 borgere sammen, kan man booke et besøg fra en indbrudsekspert fra Bo Trygt, som så vil besøge jeres boligområde og give gode råd.

 

  1. Aflæggelse af regnskab. Ligger på hjemsiden. Som det ses, har vi en rimelig stor formue. Beløbet er arvet og ikke skabt i vores tid. Foreningen har 373 matrikler. For nuværende kun 76 tilmeldte. De fleste tilmeldinger kommer i foråret. Svært at få grundejere til at tilmelde sig i alle foreninger. Udgifter til bankerne størst. Nytter ikke at skifte bank. Vi har Danske Bank, der hører til de billigste. Desuden udgifter til GF. Møder. Domæne. Historisk Topografisk Selskab. Kontingentet blev sat op af forsamlingen for et par år siden. Formuen et positivt problem. Nyttigt f.eks. i tilfælde af dyre advokatudgifter. Ikke lovligt at investere pengene.
  2. Fastsættelse af kontingent. Vi fortsætter med et kontingent på 100 kr. Viser, at vi tager os selv alvorligt.
  3. Afholdelse af valg af bestyrelse og revisor. Pia Reindel, Georg Christensen og revisor Børge Vestergaard var på valg. Alle fortsætter deres hverv. Nyvalgt blev Claus Møller Rasmussen, Birkebakken 24, 2840 Holte. Som suppleant Lars Anders Pedersen, Rønnebærvej 68, 2840 Holte.
  4. Behandling af indkomne forslag.

 

a. Bestyrelsen havde et forslag om en resolution til fremskyndelse af fjernvarme i vores område:

 

”Kommunen opfordres til hurtigst muligt at offentliggøre planer for hurtig udbygning af fjernvarme i vores område. Med truslen om nedlukning af gas fra Rusland står brugere af gasfyr i Rudersdal i et alvorligt dilemma med hensyn til hvilken form for fremtidig opvarmning, de skal vælge.”

 

Der var flere indvendinger mod denne resolution bl.a. at det ikke var ønskværdigt specielt at fremme fjernvarme. Det blev besluttet at udsætte diskussionen til efter Court Møllers indlæg.

 

b. Orientering om skovlegeplads nord for Holte Hallerne. Det bliver ikke en legeplads som den i Skodsborg. Der er nye fredskovsregler for Rude Skov, som forhindrer et større anlæg. Men – der arbejdes på sagen.

 

 

Inviteret gæsteoplæg ved Court Møller, formand for Klima og Miljøudvalget i Kommunen.

Se vedhæftet de slides Court Møller viste ved mødet:

  1. Hvorfor klimatilpasning?
  2. Berørte områder til en start: Holte, Dronninggaard og Øverød.
  3. De andre områder i kommunen.
  4. Fjernvarme
  5. Spørgsmål og debat.
  6. Afrunding

Kloakkerne er gamle. Dimensioneringen er lav, så hvis det regner kraftigt, vil det resultere i overløb til søer og vandløb. Ved fremtidens klimaændringer vil der være større risiko for overløb af kloakvand. I kommunen er der 90 overløb, også til Øresund. Spildevand blandet med regn kan stuve op i kældrene. Overløb resulterer i dårlig vandkvalitet. Sundhedsrisiko ved kontakt med spildevandet. Vi erkender, at vi er bagud med at løse problemet. Målet er rene søer og vandløb. Det gælder bl.a. Furesø, Vejle Sø og Søllerød Sø.

Separatkloakering: Løsningen er separatkloakering. Løsningen er dyr, men billigere end at udbygge det fælles system. Klimatilpasning og renovering af kloakken betales over spildevandstaksterne af alle tilsluttede.

Renseanlæggene er ikke interesserede i at modtage blandet regnvand og spildevand. Hvis det eksisterende kloaksystem skal udbedres, skal der etableres meget store regnvandsbassiner til forsinkelse af regnvandet. Men tit løber man ind i fredningsbestemmelser og størrelsen af bassinerne kan være et problem. Ikke nok kun at lede regnvand fra vejene væk. Faskiner kan være en løsning for nogle husejere, men tætte lerjordlag kan være et problem, ligesom det kan være et problem at bo lavt. Konstatering: ikke mange har lavet faskiner. Laver man faskiner, har man ikke tilslutningspligt til det offentlige system. Det kræver dog tilladelse fra kommunen. Ikke muligt at lede regnvand fra tagene ned i nærliggende sø. Kan være forurenet (f.eks. zinktagrender). Skal regnvand fra lavere liggende regnvandsbrønde pumpes op til vejen? Kan være nødvendigt.

Udgift for boligejerne ved separat kloakering: ca. 60.000 kr. Kommunen og Novafos må ikke deltage i udgifterne på boligejerens grund, men afholder udgifterne på vejnettet.

Pensionister kan låne i deres ejendom som ved indefrysning af ejendomsskat.

Der kan gives dispensationer i særlige tilfælde.

Nedsivningstilladelser på egen grund kan gives af kommunen.

Der vil være en 5 års frist for boligejerne. Ikke muligt blot at vente til de store rør i vejen er lagt. Spørg kommunen, hvis man er i tvivl om processen.

Kommunen anbefaler, at boligejerne går sammen om projektet.

Spildevandstillæg 03 vedrørende Holte, Rudegaard og Øverød blev vedtaget 30. juni 2021 af enig kommunalbestyrelse. Første etape gælder Rudegaard og Holte centrum. I forbindelse med separatkloakering i Holte og Rudegaard bygges et Actoflo rensningsanlæg ved Vejle Sø, som skal rense både søvand og spildevand.

Andre områder: Rækkefølge for separat kloakering i andre områder er under afklaring. Der skal tages hensyn til trafik og nuværende kloaksystem. Er på dagsordenen i kommunen i næste uge fredag. Novafos’ sidste områdeplaner kommer i maj – juni. Hele processen kommer til at vare 30 – 50 år. Store investeringer altid et problem.

Fjernvarme/varmepumper: Udbygningen af fjernvarme er meget begrænset i vores område. Norfors i gang med planer for udrulning af fjernvarme, som formodentlig især vil være i områder, hvor der allerede er hovedledninger. Se kort på kommunens hjemmeside. Norfors kommer med plan i juni, hvor de områder der allerede er udlagt til fjernvarme sagtens kan udvides. Der er 11.000 gasfyr i kommunen, som skal konverteres til anden varmekilde.

Hvor rentabel er fjernvarme? Er varmepumper mere rentable? Måske et problem med støj fra varmepumper i tæt område. Der bør laves en cost-benefit-analyse af begge varmeordninger. Er der affald nok til udvidelse af fjernvarmen? Kan elnettet bære en kraftig udvidelse med varmepumper? Radius mener – ja. Det er en kæmpe investering for begge løsninger. Hvad er prisen for nuværende, vel vidende at den kan ændre sig? Forhør borgerne hurtigst muligt, om hvad de ønsker. El radiatorer afvises som mulighed. Kan ikke optimeres. Vertikal jordvarme kan blive et problem for grundvandet, men kommunen afviser det ikke. Er blevet afprøvet i Høje Tåstrup med 30-50 huse. Er jordvarme i sø en mulighed? Court: god idé.

Court gå meget ind for fjernvarme. Der spørges om kommunen har speciel interesse i fjernvarme. Det benægtes. Gas fjernvarme skal udfases og evt. erstattes af store fælles varmepumper. Skal placeres i områder, hvor evt. støj ikke generer.

Bliver nedlæggelse af fjernvarmerør koordineret med separatkloakering? Ja, så vidt muligt, men kan næppe laves samtidigt. Novafos og kommunen asfalterer over deres rør.

Skal fjernvarmen være grøn? Ja, så vidt muligt. Hvordan formidles Norfors rapporten i juni? I lokalaviserne og kommunens hjemmeside www.Rudersdal.dk/varme.

Vi besluttede ikke at genoptage diskussionen om resolutionen, fordi kommunen ikke har nogen mulighed for at fremskynde processen.

 

Referat: Georg Christensen