Generalforsamling

Den næste generalforsamling

Den kommende generalforsamling bliver noget helt særligt. Vores forening har nemlig 125 års jubilæum i november 2026, og det synes vi, er så specielt, at det skal fejres.

Vi gør derfor lidt mere ud af generalforsamlingen denne gang. Den finder sted tirsdag den 13. april 2027 fra kl. 17:30 til ca. 21:30 i Holte Sognegård på Solbakken 56.

Foreningen byder denne gang på et lidt større traktement. Vi starter med en velkomstdrink i forhallen, og fortsætter derefter til selve generalforsamlingen, som forventes at vare en times tid.

Ca. kl. 18:45 serveres middagen med øl, vin eller vand efterfulgt af kaffe, the og lidt sødt. Vi får som altid gæster på besøg fra kommunalbestyrelsen. Navnene oplyses senere. 

Generalforsamlingen er kun for medlemmer, og pga. lokalets størrelse vil der være en begrænsning på 65 deltagere. Tilmelding sker efter "først-til-mølle" princippet.

Er du ikke allerede medlem, kan du melde dig til her på siden.

Vi ser frem til denne helt særlige generalforsamling, hvor vi skal fejre, at vi har hele 125 år på bagen. Det gør os faktisk til en af de ældste grundejerforeninger i landet. Det er da noget!

Vi glæder os til at møde jer alle!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Rudersdal Grundejerforening

Andre arrangementer

Foreningens fokuspunkter

 

Der har gennem de seneste år været en række områder, som bestyrelsen løbende har holdt særligt øje med, fordi de påvirker mange, hvis ikke alle grundejere i foreningens område. 

Vores medlemmer får altid en samlet status på bestyrelsens arbejde ved den årlige generalforsamling, men fordi der indimellem opstår særlige behov for at gå mere i dybden med udvalgte fokuspunkter, vil vi lejlighedsvist invitere til temamøder.

De punkter vi særligt holder os orienterede om er:

  • Separatkloakering
  • Fjernvarme
  • Mobil og fiberdækning
  • Affaldshåndtering.

Senest har vi holdt temamøde den 10. september 2026 med særlig fokus på separatkloakering. Den nye formand for Klima- og Miljøudvalget, Lars H.Holmqvist (LA) deltog i mødet, og gav os en status på disse punkter, ligesom han besvarede spørgsmål fra salen.

Sølvi Dam Joensen fra Novafos deltog også. Sølvi er projektleder på det store separatkloakeringsprojekt. Han gav en status på projektet set fra Novafos' side, og svarede ligeledes på spørgsmål.

Der er skrevet referat fra mødet, og hvis du er medlem, kan du finde dette samt præsentationer mv., når du er logget ind på hjemmesiden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Rudersdal Grundejerforening